Forebyggelse af følgesygdomme
For de fleste vil selve influenzaen være helt overstået efter en uges tid. For andre kan influenzaen føre til følgesygdomme som lungebetændelse, bihulebetændelse, bronkitis og mellemørebetændelse.
Varer influenzaen mere end en uge, eller forværres symptomerne, bør man kontakte sin læge.
Medicinsk behandling
Symptomerne på influenza optræder 1-3 dage efter, at man er blevet smittet. I de første 2 døgn af sygdommen sker der en voldsom øgning af viruspartikler i kroppen.
Antiviral behandling forhindrer virus i at sprede sig i kroppen. Derfor er det vigtigt at komme i behandling så hurtigt som muligt for at opnå den bedste effekt af behandlingen.
Kontakt din læge for mere information.