Influenza Nyt
Roche
InfluenzaNyt.dk som bogmærke

Behandling

Mange sammenligner influenzasymptomer med følelsen af "at være kørt over af en damptromle" - som et udtryk for, at man oplever ubehaget som værre end noget andet, man har prøvet.

Men der kan være hjælp at få: 


Husråd

De gode gamle råd om at gå i seng og blive der, indtil feberen er væk, er stadig lige fornuftige. Sørg for at sove, få hvile og drikke rigeligt med væske. 


Lægemidler i håndkøb

Håndkøbsmedicin kan lindre nogle af symptomerne ved influenza.

Smertestillende midler kan både tage toppen af smerterne og samtidig reducere feberen. Hostemedicin kan være relevant og hjælpe til bedre søvn. Tal med apoteket om mulighederne. 


Medicinsk behandling

Symptomerne på influenza optræder 1-3 dage efter man er blevet smittet. I de første to døgn af sygdommen sker der en voldsom øgning af viruspartikler i kroppen. 

Antiviralbehandling forhindre virus i at sprede sig i kroppen. Derfor er det vigtigt at komme i behandling så hurtigt som muligt for at opnå den bedste effekt af behandlingen. 

Kontakt din læge for at få flere informationer. 


Kan man behandle med antibiotika (penicillin)?

Nej, antibiotika hjælper ikke ved influenza. Influenza er en virusinfektion, og antibiotika virker kun mod bakteriel infektion.

Hvis der støder bakterielle infektioner til influenzaen, kan antibiotikabehandling komme på tale. Ved tegn på lungebetændelse, bihulebetændelse, bronkitis og mellemørebetændelse (børn), bør du derfor tage kontakt til din læge.